...Metoder & Tilgange

Nedenstående metoder & tilgange bliver ofte anvendt på botilbud og bosteder(§107 0g 108). De kan med fordel kobles til observationer, refleksioner, delmål og daglig dokumentation for at styrke fagligheden og skabe et fælles professionelt sprog.

Affektregulering: Støtter borgeren i at identificere, forstå og håndtere følelser, stress og belastning på en hensigtsmæssig måde.

ADL-pædagogik: Fokus på udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder i hverdagslivet såsom madlavning, økonomi, personlig pleje og rengøring.

Anerkendende pædagogik: Tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, styrker og perspektiver for at skabe motivation, udvikling og trivsel.

ASK: Kommunikationsformer, der understøtter eller erstatter talesprog ved hjælp af billeder, symboler eller teknologi.

Eksekutiv funktionsstøtte: Kompenserende støtte til planlægning, organisering, tidsforståelse, igangsætning og selvregulering.

EmpowermentStyrker borgerens oplevelse af kontrol, indflydelse og deltagelse i eget liv.

Inkluderende tilganger en faglig tilgang, der har fokus på inklusionsunderstøttende
tiltag.

Kognitiv pædagogik: Understøtter forståelsen af sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger.

konsekvenspædagogisk tilgang: er en faglig tilgang, der har fokus på løbende at reflektere over handlinger og konsekvenserne af disse. Formålet er at påvirke adfærd.

KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Arbejder med ressourcer, motivation og udvikling.

Low Arousal: Forebygger konflikter ved at reducere krav, stress og følelsesmæssigt pres i situationer med høj belastning.

Mentaliseringsbaseret tilgangUnderstøtter evnen til at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner.

Mestringsorienteret tilgang: Fokus på strategier, der hjælper borgeren til at håndtere udfordringer og opnå succesoplevelser.

MiljøterapiAnvender hverdagen og miljøet som et bevidst terapeutisk redskab til udvikling og læring.

NeurodiversitetstilgangForstå neurologiske forskelle som naturlige variationer frem for fejl eller mangle.

Neuropædagogisk tilgang: er en pædagogisk metode, der kobler viden om hjernen (neuropsykologi) med pædagogisk praksis. 

PECS: Kommunikationsmetode baseret på udveksling af billeder og symboler.

Positiv Adfærdsstøtte: Forebygger udfordrende adfærd ved at forstå adfærdens funktion og skabe støttende miljøer.

Positiv Ledelse: Den professionelle følger, bekræfter og bygger videre på borgerens initiativer for at skabe motivation, deltagelse og trivsel.

Recovery-orienteret rehabilitering: Understøtter borgerens håb, ønsker, drømme og mulighed for at skabe et meningsfuldt liv med størst mulig selvbestemmelse.

Rehabiliterende tilgangArbejder målrettet med at udvikle eller vedligeholde funktionsevne og selvstændighed.

RelationspædagogikSer relationen mellem medarbejder og borger som det primære redskab til udvikling og trivsel.

Sansepædagogik: Tilpasser omgivelser og aktiviteter til borgerens sensoriske behov og bearbejdning.

Selvbestemmelse Fremmende pædagogik: Understøtter borgerens ret og mulighed for at træffe egne valg.

Sociale historier: Individuelle fortællinger, der hjælper borgeren med at forstå sociale situationer.

Strukturpædagogik: Skaber tydelige rammer, rutiner og forudsigelighed i hverdagen. Vha. TEACCH, Pecs, sociale historier m.m.

Sundhedsfaglig tilgang: en helhedsorienteret metode, hvor pleje, behandling og støtte tager udgangspunkt i den enkeltes aktuelle behov.

Traumebevidst tilgangDen handler om at tilrettelægge mødet med borgeren, så man tager højde for mulige traumer i bagagen. Formålet er at skabe tryghed, undgå re-traumatisering og styrke borgerens recovery.

Visuel støtte: Bruger billeder, symboler, skemaer og visuelle strukturer til at skabe forståelse og overblik.

Centrale teoretikere og faglige referencer:

Metode:

Low aousal

Mentalisering

Neurodiversitet

Recovery

Relationspædagogik

Anerkendelse

Traumebevidst tilgang