Forråelse er et fagudtryk, der blandt andet er beskrevet indgående af psykolog Dorthe Birkmose. Fagudtrykket eller fænomenet beskriver en gradvis proces, der kan opstå i arbejdsmiljøer hvor fagpersoner (fx. pædagoger eller lign.) bliver hårde, kyniske, straffende eller ligeglade i deres omgang med borgerne. Der er tale om en ubevidst forsvarsmekanisme/overlevelsesstrategi som følge af langvarig overbelastning, ressourcemangel, stress og afmagt. Det er en proces, hvor empati og omsorg – over tid - bliver til empatiløshed og omsorgstræthed med svigt og overgreb til følge. Sproget bliver råt for at personalet kan distancere sig og mentalt udholde en svær og stressfuld situation. Vi hører jævnligt om tragiske hændelser i medierne og forundres over, hvordan det kunne komme så vidt, at de mest sårbare mennesker behandles så respektløst og umenneskeligt i et velfærdssamfund som vores.

Det sker, fordi forråelse sjældent er tydelig fra start af, den kommer langsomt snigende og kan brede sig i en organisation – både på ledelses – og medarbejderniveau. Forråelse starter ofte i sproget, og det er derfor sproget er så vigtigt, for det er her forråelsen ofte viser sig først. Små skred i vores sprogbrug kommer over tid til udtryk som forrået sprog. Det sker, når vi langsomt ændrer den måde, vi omtaler og beskriver andre/borgerne på – man går typisk fra at bruge et anerkendende sprog til et koldt, hårdt eller nedladende sprogbrug. Sproget er med til at forme vores virkelighed. Det er således ikke bare et neutralt værktøj til at beskrive verden, men også en aktiv medskaber af vores virkelighed. Den måde, vi navngiver, kategoriserer og taler om andre på, er med til at styre, hvordan vi tænker, tolker, husker og agerer. I omsorgssektoren er det typisk et dehumaniserende sprog, der opstår, hvor borgerne objektgøres og hvor sproget fungerer som et psykologisk redskab til at retfærdiggøre dette.

Ifølge Dorte Birkemose får vi fat i kernen af såvel forråelse som faglighed ved at fokusere på fortællingerne og sproget. Vores valg af ord afspejler i høj grad vores tænkning. Høj faglighed fungerer som et afgørende værn mod forråelse. Når fagligheden holdes ved lige gennem faglig refleksion, kan man bedre bevare empatien og ansvarlig adfærd.

Sproget er selve grundstenen for al faglighed. For at mestre et fag, er du nødt til at lære dets sprog. Fagsproget er vigtigt, fordi det giver mulighed for, at fagfæller kan udtrykke sig nøjagtigt og undgå misforståelser. Fagudtryk er specifikke ord og vendinger, der bruges inden for et bestemt fag eller erhverv. De sikrer præcision, entydighed og fælles faglig forståelse, men også effektivitet, da de kan fungere som en verbal genvej, som kan erstatte lange ustruktureret og overfladiske forklaringer samt fjerne hverdagssprogets uklarheder, subjektivitet og uheldige ordvalg. Fagudtryk sikrer, at man kan kommunikere nuanceret og professionelt med kolleger. Derudover fungerer fagsproget også som en nøgle til ny viden. Tag nu fx fagudtrykket eller fænomenet ”Forråelse” som psykolog Dorthe Birkmose ikke bare har beskrevet, men i den grad også fået udbredt rigtig meget viden om i hele omsorgssektoren. Man har taget udtrykket til sig derude, og mange har hørt om det og ved, hvad det vil sige. Det har skabt en fælles forståelse – der er blevet sat ord på noget, som vi ikke tidligere kunne beskrive med kun et ord. Fagudtryk er således med til at skabe ny viden og refleksion. En stor del af sprogbruget er ikke kun mundtligt, men også skriftligt. Der er krav om, at omsorgspersonale skal journalisere og dokumentere. Der kan i forhold til dokumentationsdelen være store forskelle på, hvordan man griber det an samt kvaliteten af det der bliver skrevet om borgerne. Der er i denne sammenhæng et stort udviklingspotentiale, men også en oplysende vej ind i botilbuddets/organisationens sprogbrug og dermed også muligheden for jævnligt, på dette niveau, at tage temperaturen på forråelsesbarometret.