...Opbygning

Nedenfor ser du vigtigheden af opbygningen af et notat og de reflektioner, fagbegreber, metoder og tilgange som bruges. Dette understøttes af konkrete Cases.

Opbygning af et notat:

  • Obervation: Her dokumenteres forløbet af rutinen fra start til slut i en objektiv og beskrivende form. Dokumentationen foretages uden refleksion eller vurdering af, hvordan rutinen er forløbet. Indholdet gengives udelukkende i kronologisk rækkefølge med fokus på de faktiske handlinger og hændelser.

 

  • Refleksion borger: På baggrund af observationen arbejdes der nu med en faglig refleksion. Refleksionen kan tage afsæt i det samlede observationsforløb eller i en udvalgt, fagligt relevant hændelse.

    I refleksionen inddrages relevante fagbegreber, metoder og tilgange med henblik på at kvalificere forståelsen af borgerens situation, egen praksis samt samspillet i situationen. Der lægges vægt på at analysere handlinger, kommunikation og eventuelle mønstre med et professionelt og nuanceret blik.

 

  • Refleksion kollega: Allerede i mødet med borgeren påbegyndes en faglig refleksionsproces, hvor du observerer, analyserer, vurderer og arbejder systematisk med at forstå borgerens situation og behov.

    Det er centralt, at denne proces også dokumenteres. Dels skaber det et fælles fagligt grundlag for kollegaer, som kan få indsigt i dine overvejelser, din kommunikation med borgeren samt de metoder og tilgange, du anvender. Det understøtter vidensdeling, faglig udvikling og en mere ensartet kvalitet i indsatsen.

    Samtidig har dokumentationen en vigtig funktion i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Den synliggør det faglige niveau, de konkrete indsatser og den værdi, arbejdet skaber for borgeren.

    Dokumentation er dermed ikke blot en administrativ opgave, men en integreret del af den faglige praksis og kvalitetssikringen af indsatsen.

 

  • Kommunikation: Det er ligeledes væsentligt at dokumentere kommunikationen mellem dig og borgeren. Dette bidrager til, at kollegaer får indsigt i, hvordan dialogen er forløbet, herunder hvilke kommunikative tilgange der er anvendt, og hvordan borgeren har responderet.

    En tydelig og præcis dokumentation af kommunikationen understøtter kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, særligt når en kollega senere samme dag skal arbejde videre med den samme borger. Det skaber et fælles fagligt udgangspunkt og øger kvaliteten i den samlede indsats.

 

  • Hvad kunne jeg have gjort anderledes?: Nogle gange tager man sig selv i at bruge for lange sætninger, være i high arousal, hvor man burde være i low arousal eller andet. Det kan skabe misforståelser i mødet med borgeren og i værste tilfælde, at borgeren har udadreagerende adfærd eller selvskadende adfærd. Derfor kan det også skabe bedre forståelse for ens agéren, at man også reflekterer over hvad man kunne have gjort anderledes. Igen, er det også nyttig viden for ens kollegaer.

 

  • Hvad ellers?:
  • Husk at tilknytte notatet til det relevante udviklingspunkt og/eller sundhedsfaglige punkt.
  • Ingen navne - du skriver kun den borgers navn du er sammen med i notatet og ikke samboens ellers kollegaens navn fx.
  • Borgeren virker til at være i god trivsel. Virker til, fordi det er svært at vurdere borgerens sindstilstand, udfra borgerens ansigtsmimik og kropssprog. Vi ved ikke om borgeren maskerer eller "pleaser" os, og i virkeligheden har det mentalt dårligt i nuet.
  • Undlad brugen af forkortelser. Eksterne samarbejdspartnere kender måske ikke til dem. Fx. LA(low arousal), HA(high arousal).
  • Du kan ikke nøjes med at skrive fagudtrykket, metoden eller tilgangen,  men skriv også hvorfor/hvordan du bruger dem.
  • Lav 1-2 refleksioner om dagen, med afsæt i hele observationen eller i en udvalgt hændelse. Der skal jo også være tid til Borgeren.

Case 1:

Observation:

Jeg går tur med Borgeren i skoven. Borgeren fortæller at han har fobindelse til den Kinesiske mafia og ved alt om hvad der kommer ind og ud af Danmark af narkotika.  Borger er opslugt af sine fortællinger, men har også tid til at spørge ind til hvordan jeg har det og vi får snakket lidt om hvad jeg har lavet i weekenden. Vi er hjemme igen efter en times tid og vi takker hinanden for en god tur i skoven.

Refleksion Borger:

Borgeren er i high arousal og har storhedsforestillinger(megaloman). Grundet vores gode relation fortæller han om sine forbindelser og tror fuldt og fast på dem. I øjeblikket er det Borgerens virkelighed. Ind i mellem hopper han ud af sine forestillinger og mentaliserer fornuftigt og spørger ind til hvordan jeg har det m.m.

Refleksion Kollega:

Jeg møder Borger i low arousal, bruger korte sætninger og signalord. Jeg lader Borgeren styre samtalen og ønsker ikke at forstyrre hans virkelighed. Jeg bruger også selvafsløring og relationspædagogik, ved at fortælle ham om egne oplevelser i weekenden.

Hvad kunne jeg have gjort anderledes:

Jeg kunne have testet hans megalomani og udfordret ham på hans udsagn om mafiaen. Pga. vores gode relation vurderer jeg at Borger risikerer at blive udadreagerende og vi er alene i skoven. Hvis jeg havde ønsket at udfordre hans forestillinger, havde jeg foretrukket at have back-up fra en kollega.

Case 2:

Observation:

Borgeren løber højtråbende og selvskadende ud på gangen fra sin lejlighed. Borgeren ønsker at fortælle noget, vise mig noget og tager fat i min hånd og trækker mig mod lejligheden. Det viser sig at vandkanden er væltet, der er vådt på gulvet og at borgeren ikke kan få noget at drikke.

Refleksion borger

Borgerens eksekutive funktioner fungerer fint, og han henter mig, på trods af selvskadende adfærd. Borgeren bider sig i hånden og er i affekt. Han falder til ro efter der er tørret op og fyldt vand på kanden og han kan få noget at drikke. Han er også behovsstyret og har mangel på latenstid.

Refleksion kollega

Min gode relation til borgeren gør at jeg bevarer roen, er i low arousal og bruger et roligt og lavt toneleje. Jeg lader borgeren guide mig indtil jeg kan vurdere situationen. Efter borgeren har fået vand igen, bliver der straks ro igen.

Case 3:

Observation:

Jeg banker på hos borgeren og formidler kort og direkte, at det er tid til den aftalte tøjvask. Borgeren er indforstået med opgaven og udtrykker ønske om en klar opgavefordeling: Han vil selv sortere og sætte tøjet i gang, hvis jeg støvsuger stuen og gangen. Dette accepterer jeg.

Mens jeg støvsuger, går borgeren i gang med tøjvasken med åben dør, så jeg kan følge og støtte processen på afstand. Borgeren formår selvstændigt at samle snavsetøj op fra gulvet, sortere det og lægge det i vaskekurven. Borgeren doserer også selv vaskemiddel. Den samlede opgave tager 10-15 minutter.

Refleksion borger

Borgeren udviser stor forståelse for rutinen, som tidligere er blevet gennemgået med ham. Hans eksekutive funktioner er velfungerende i situationen; han forhandler en klar opgavefordeling og strukturerer selvstændigt rækkefølgen af sine egne opgaver, mens vi arbejder parallelt(body doubling). Han yder i dag en indsats, der rækker ud over det sædvanlige, og virker efterfølgende stolt og tilfreds med det fælles resultat.

Borgeren udviser forståelse for rammerne og husordenen (herunder vigtigheden af renlighed, hygiejne og struktur omkring snavsetøj). Borgeren udviser desuden evne til mentalisering, da vi drøfter en ny rutine for kommende torsdag, som tidligere har været aflyst grundet helligdage og statusmøder. Borgeren joker med, at der "sikkert er en ny helligdag på torsdag", hvilket skaber en situation med fælles humor og tryghed.

Refleksion kollega

I mødet med borgeren anvender jeg en direkte kommunikation med korte, tydelige sætninger for at rammesætte opgaverne. Ved at acceptere borgerens udspil om, at jeg støvsuger, mens han vasker tøj, skaber jeg en ramme af ligeværdigt samarbejde og fælles fodslag. Under og efter processen benytter jeg en anerkendende og rosende tilgang, hvilket understøtter borgerens motivation. Det vurderes hensigtsmæssigt at indgå kompromiser og fordele de praktiske opgaver frem for at presse ham.

Jeg vælger desuden at forberede borgeren på torsdagens rutine og rammerne omkring denne. Dette skaber rum for gensidig spejling, en uformel relation og fælles humor, hvilket styrker relationerne mellem os.

Hvad kunne være gjort anderledes?

Jeg kunne have fastholdt, at borgeren selv skulle klare alle opgaverne uden min aktive deltagelse i rummet. Risikoen ved denne fastholdelse havde dog formentlig været, at borgeren helt havde afvist at vaske tøj, eller at det havde skadet motivationen til de fremtidige rutiner.

Konklusion: Det at vi udfører de praktiske opgaver sideløbende (at jeg støvsuger, mens han vasker tøj), fungerer som en god pædagogisk katalysator. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at arbejde med denne form for opgavedeling og en "små skridt"-tilgang for at vænne borgeren til strukturen og sikre succesoplevelser.