...Metoder & Tilgange
Et nedkog af metoder og tilgange som anvendes i det professionelle pædagogiske arbejde på Botilbud og Bosteder. Der er kildehenvisninger og links til eksempler på yderligere og uddybende information/inspiration ved de enkelte beskrivelser.
Metoder og tilgange:
En tilgang er måden, hvorpå vi anskuer en problemstilling eller griber et emne an. En tilgang vil dermed være værdibaseret og danner det grundlag, der ligger bagved valget af en pædagogisk metode. Det er måden, man ønsker at møde borgeren på, og afspejler den kultur, man har på arbejdspladsen.
Mange botilbud/bosteder arbejder ud fra en eklektisk tilgang i forhold til valg af metoder og tilgange på Botilbuddet.
Det betyder, at vi ud fra nedenstående tilgange, er undersøgende om at finde de metoder som gør sig bedst gældende for den enkelte. Det gør vi ved at være autentiske, omsorgsfulde, nærværende, nysgerrige og i øjenhøjde med den enkelte, i vores professionelle praksis.
Relationspædagogisk og ressourceorienteret tilgang, er en faglig tilgang hvor samspillet mellem mennesker er grundlaget for at kunne indgå i fællesskaber. Med tanken om at mange mennesker har flere ressourcer, end de er bevidste om, har man som professionel til opgave at hjælpe den enkelte med at finde disse frem. Det er i fællesskaber man bl.a. udvikler sig, spejler sig og egne forståelser, her bliver man bevidst om at lære at forstå sig selv og andres tanker og væren. Mennesker søger at have værdi for andre og dette sker i fællesskaber. Med fokus på den enkeltes ressourcer er der mulighed for at udvikle dennes selvværd, selvforståelse og selvtillid.
kilde 2 - Praktikbogen, relationsarbejde.
Anerkendende tilgang er en faglig tilgang hvor man møder beboeren på en måde, hvor beboeren føler sig hørt, set og værdsat, og hvor personalet altid er reflekterende omkring den bagvedlæggende adfærd og positive fortællinger om hvad der virker. Således forstås det at anerkende et andet menneske, her i, som at vi som menneske, inspireres af til at tænke nyt og handle anderledes når vi følger ønsker og tanker for fremtiden som vi ønsker eller har succes med og samtidig ikke er tolkende eller fordømmende for at fremme og motivere den positive udvikling.
Kilde 3 - Pædagogen, anerkendende kommunikation.
Neuropædagogisk tilgang
Med fokus på det hele menneske, at man ikke kan adskille hjernen fra kroppen, at det er individet der tænker og ikke hjernen der tænker for individet, tages der udgangspunkt i hvert enkelt, dennes omverden, og de ressourcer, udfordringer, motivationer og barrierer den enkelte står i.
På baggrund af viden om hjernens funktioner (de eksekutive funktioner), hormoner, sanseapparatet, og eventuelle hæmninger her af, samt opmærksomhed på evt. skader eller dysfunktioner, tages der udgangspunkt i hvilke metoder og fremgangsmåder der skal arbejdes ud fra i relation til den enkelte beboer. Dette er i relationen, i planlægningen af struktur og rammer og facilitering af fællesskaber og de samspil og rammer beboeren indgår i. Dette for at øge den enkeltes trivsel, udvikling og livskvalitet. Ud fra forståelsen af nødvendig parathed og stimuli er fordrende og nødvendig for udviklingen, men væsentligt forøget eller undgåelse af stimuli er hæmmende for udvikling.
Kilde 4 - Neuropædagogik, voldsomme episoder.
kilde 5 - Neuropædagogik, 3 begreber.
Kilde 6 - Neuropædagogik, metoder & tilgange.
Sanseorienteret tilgang
I denne faglige tilgang er der en særlig opmærksomhed på hvilke sanser den enkelte borger er udfordret på, og på hvilke der er fokus på at stimulere eller støtte. Dette for at fremme funktionsevne og positive oplevelser. Herunder også for at facilitere rammer for aktiviteter og møder.
Kilde 7 - podcast om sanseintegration.
Kommunikationspædagogisk tilgang
Kommunikationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, med fokus på at anvende alle tilgængelige kommunikationsformer i kommunikationen med borger. Denne tilgang er med til at afsøge hvordan den enkelte bedst begriber og er tryggest ved omverdens mange måder at kommunikere på. Fx skrift, tale, tegne, digital eller analog m.m.
Kilde 8 - Video om professionel pædagogisk kommunikation.
I den faglige strukturpædagogiske tilgang er fokus på at skabe tydelighed, genkendelighed, regelmæssighed, ensretning og struktur. Dette er med til at give en rolig, forudsigelig og overskuelig hverdag for den enkelte.
Kognitiv tilgang:
Den faglige kognitive tilgang har fokus på hvordan tanker, følelser og handlinger påvirker hinanden. Det er den måde vi hver især ser og anskuer verden på. Ved at tale ind i og forstå hvordan man er påvirket positiv og negativt af vores tanker, kan man blive opmærksom på tankemønstre, som kan være uhensigtsmæssige for vores livskvalitet. Den kognitive tilgang kan være med til at skabe en ny og mere hensigtsmæssig måde at anskue sit eget liv på.
Metoder
KAT – kassen (kognitiv affektiv træning)
Denne metode har mange forskellige visuelle understøttende redskaber, til at udvikle færdigheder i sociale relationer.
Formålet er at støtte udvikling og forståelse for kommunikation, følelser og handlemuligheder/mønstre. Visuelstøtte og struktureret samtaler
Vi benytter ugeskemaer som visuel støtte til at få struktur og overblik over ugen. Aftaler og faste rutiner skrives i samarbejde i ugeskemaet. Dette udfærdiges som regel i forbindelse med ugemødet, hvor faste rutiner som økonomi, aftaler, skole, uddannelse etc. gennemgås.
Ugeskema kan ligeledes danne grundlag for et visuelt overblik over energiforbrug / omkostninger.
Der afholdes lejlighedsmøder i samarbejde med rumbo, ifm. forpligtigelser og aftaler, så der kan dannes et ligeværdigt fællesskab i boligen. Ved disse struktureret samtaler kommer alle til orde, og ideer og holdninger kan diskuteres jævnbyrdigt.
Ved afholdelse af aktiviteter og til anden invitation/sammenspil indtænkes altid de 10 H’er fra Overlevelsesguiden. Dette for at skabe en så forudsigelig tilgang til opgaven som muligt.
Kilde 9: Professionelle samtaler og empatiske relationer Energiforvaltning: (doseringsprincipper)
I samarbejde kan der udvikles skemaer og udføres registreringer, som kan være visuelt støttende ift. hvad og hvor meget aktiviteter/opgaver kan kræve af energi for den enkelte.
Det er i støttende og anerkendende samtaler, man sammen finder ud af hvordan energiforvaltning skal udfærdiges og udmåles.
Low arousal
Low arousal kaldes også ”rogivende pædagogik”. Metoden har fokus på at forhindre og forebygge konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger:
”Det handler om ikke at provokere, ikke stille ultimatum, men altid sørge for, at der er en udvej. Og så handler det om at arbejde ud fra en respekt for de mennesker, vi arbejder med”. Kilde: Bo Hejlskov Elvén
Tre grundlæggende principper i Low arousal:
Ansvarsprincipper; den der tager ansvar kan påvirke.
Hvis vi tror, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste, må vi som fagpersoner tage ansvar for at påvirke de mennesker, vi arbejder med. Ellers øger vi risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. I stedet for at se på en borger som udadreagerende, må vi i stedet tænke på, at det er en borger, der har svært ved at styre sin arousal. Det kan vi hjælpe med at ændre på gennem rammer, struktur og pædagogiske værktøjer.
Kontrolprincippet: den, som har kontrol over sig selv, kan samarbejde.
Hvis et menneske mister kontrol over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der uhensigtsmæssig adfærd. Så hvis en konfliktsituation er ved at opstå, må man som fagperson hjælpe borgeren til at genvinde kontrollen for eksempel gennem afledning.
Princippet i affektsmitte.
Mennesker bliver påvirket af følelser omkring dem. Det gør sig særligt gældende for de mennesker, vi arbejder med i socialpædagogikken. Derfor gælder det om at have en pædagogisk hverdag, hvor man er så rolig og afdæmpet som muligt. Kilde: Bo Hejlskov Elevén
Kilde 10: Videoer om low arousal med Bo Hejlskov Elevén
Kilde 11: Podcast om low arousal med Bo Hejlskov Elevén
Psykoedukation
Psykoedukation forstås som en del af de støttende samtaler. Der er her fokus på de kognitive udfordringer som kan ligge den enkelte til last, grundet manglende viden om hvorfor disse kan være med til at hverdagen kan forekomme svær og utilgængelig.
De kognitive udfordringer kan også udmønte sig i somatiske ubehag. Ligesom medicinsk behandling kan have bivirkninger som personalet skal være bekendte med.
Psykoedukation på dette niveau skal være med til at opnå viden om hvilke problematikker eksempelvis diagnose kan medføre, og hvilke behandlingsmuligheder, strategier og metoder som kan være fordrende for den enkelte, til at kunne tackle hverdagen.
Støttende samtaler
Pædagogisk støttende samtaler kan tage udgangspunkt i mange behov for den enkelte. Det kan være lige fra rollen som bisidder ved samtaler med samarbejdspartnere, så som f.eks. offentlige instanser, til lettere at forstå og acceptere en kronisk tilstand/lidelse.
Der er, som udgangspunkt, ingen øvre eller nedre grænse for støttende samtaler. Disse beror som oftest på den eklektiske tilgang ift. indhold og metoder.
Støttende visuelle skemaer som kan benyttes i de støttende samtaler, er bl.a. skema til: Tvangstanker, Sanseindtryk, Stres, Bekymring etc. Dette for at skabe forståelse og overblik for den enkeltes udfordringer.
Bbaum/Kropsafgrænsning
Bbaum, Beroligende Behandling til AdfærdsUdfordrede Mennesker, anvendes som faglig metode for kropsafgrænsning. Bbaum metoden kan anvendes uden brug af specielle redskaber og kan tilgås både siddende, liggende og stående/gående. Dette gør metoden fleksibel og anvendelig under udfordrende forhold og i pludselig opstået situationer. Metoden er afstressende og er med til at skabe ro.
Kilde 12: PowerPoint materiale fra undervisning i BBAUM.
Spejling
Spejlneuroner betyder, at når en følelse kommer til udtryk i ansigtet og bliver set af en anden, vil vedkommende være i stand til at fornemme den samme følelse i sig selv. Dette forbindelsesled gør det muligt både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt at indgå i et samspil med hinanden. /Susan Hart
Kilde 13: Spejlneuroner.
Øvelse i Spejling – Aktiv lytning – Afklaring
En let øvelse og hurtig indsigt i spejling og aktiv lytning. Det er en metode som ofte forgår ubevidst, og derved sjældent følges til dørs. Når man ikke er bevidst om dette, så følges Spejling og delvis aktiv lytning ikke op med Afklaring. Den afklarende del er ofte en hjælp for vores borger til at forstå og evt. være med til at finde løsninger.
Kilde 14: Aktiv lytning