Neurodivergens er et begreb som er begyndt at vinde frem, 

særligt inden for psykologien og pædagogikken, men desværre slet ikke i det omfang, som der er,  eller vil blive behov for i fremtiden. Der er fortsat rigtig mange mennesker, der aldrig har hørt om begrebet og i forlængelse af dette – virksomheder– som er intetanende om, hvilke ressourcer de potentielt kunne få ind i deres virksomhed ved at udvise interesse og opsøge professionel viden om dette. I modsætning til mange andre psykiatriske begreber, er neurodivergens et positivt ladet begreb, som ikke dækker over en mangeltilstand eller fejludvikling. Neurodivergens betyder kort fortalt at en persons hjerne fungerer atypisk sammenlignet med det, der anses for neurotypisk - det vil sige typisk almenmenneskeligt. Skønlitteraturen og i særdeleshed krimi-genren har til gengæld i den grad taget begrebet til sig og der publiceres talrige bøger, film og serier, der alle omhandler særligt dygtige og talentfulde kriminal efterforskere som er særdeles god til at opklare mord, men så til gengæld har svært ved mange andre ting, som vi andre bare kan og ikke tillægger den store betydning.

Funktionsniveau og støttebehov
Mennesker med psykiske lidelser/psykiatriske diagnoser er lige så forskellige som alle andre mennesker. Det er en psykiater der stiller diagnoser, og man har kun én given diagnose, hvis man opfylder de diagnosekriterier der er stadfæstet for dette. Man kan heraf sige, at
mennesker med psykiske lidelser har nogle bestemte adfærdstræk til fælles, men derudover er de lige så forskellige som alle andre mennesker. Diagnoser siger således intet om den individuelle variation og som oftest heller ikke noget om funktionsniveauet i en arbejdsmæssig kontekst. Nogle mennesker med ADHD eller Skizofreni har stor glæde og effekt af deres medicin. Disse mennesker behøver måske kun små justeringer på deres arbejdsplads for at trives, mens andre kan have behov for flere tiltag og en mere individfokuseret tilgang, hvor der tages afsæt i det hele menneske.  Dvs. den enkeltes styrker, ressourcer, robusthed, interesser, erfaringer, udfordringer og vanskeligheder. Det er ikke alle med en psykisk lidelse, som kan overskue en 37 timers arbejdsuge, men mindre kan bestemt også gøre det. Forskning viser, at selvom det måske er deltid, eller nogle timer om ugen eller en gang om ugen, så kan det gøre en meget stor forskel i forhold til at føle, at man har en tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundet i det hele taget. Det at have en meningsfuld tilværelse, være betydningsfuld og kunne bidrage med noget er et eksistentielt menneskeligt behov.
Der har i tråd med dette netop været en undersøgelse der påviste at ældre mennesker som påtog sig et frivilligt arbejde i genbrugsbutik efterfølgende havde behov for mindre antidepressiv medicin.

Alle kan få en psykiske lidelse
Alle mennesker kan få en psykisk lidelse og langt de fleste mennesker har oplevet at kende en eller være pårørende til en person med en psykisk lidelse. Dette gælder i særdeleshed mennesker der har haft en behandlingskrævende depression og/eller angstlidelse. Flere og
flere voksne mennesker bliver imidlertid også diagnosticeret med psykiatriske lidelser som fx ADHD og Aspergers/Autisme. Faktisk så mange - at der pt. er et til to års ventetid på en psykiatrisk udredning i psykiatrien. Disse mennesker har formentligt haft et liv med mange udfordringer, hvor de er kommet til kort og fx har oplevet, at de ikke har kunne lykkes med de ting, som de gerne ville fx på uddannelsesområdet, i deres arbejdsliv og familieliv. Der har for dem været mange nederlag og mange er også blevet mødt med en manglende forståelse af – hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen og gøre det der skal til. For disse mennesker, er det ofte en stor forløsning endelig at få sat navn og ord på det der altid har været så svært.